Om Kirsten
Uddannet cand.psych. med egen psykologklinik i Næstved. Som overbygning har jeg taget en 2-årig uddannelse som katteadfærdskonsulent, samt deltaget på flere kurser om katteadfærd.
Størstedelen af mit efterhånden lange liv har jeg været omgivet og boet sammen med katte, en enkelt hund, fugle og en skildpadde. Katte har altid fascineret mig på grund af deres skønhed, ynde, styrke, smidighed, selvstændighed, charme, personlighed og ikke at forglemme deres silkebløde pels.
Stort set alle mine katte har 'fundet' mig - ikke omvendt. I Vivienne Angus' bog 'Kend dig selv gennem din kat' fremfører hun, at dyr og ejer ligner hinanden og at vi føler os tiltrukket af en kats personlighed, der afspejler os selv. Jeg føler derfor dyb taknemmelighed til alle de katte, der har været og er i mit liv og som har gjort mig klogere på mig selv.