Få et bedre liv med din kat

Lulu på afveje

Konsultation om adfærd

Konsultation 1½ time koster kr. 600,-

Konsultation 1½ time plus skriftligt program med forslag til fysiske, mentale og sociale aktiviteter koster kr. 800,-.

Kørsel beregnes efter statens gældende takst kr. 3,54 per kilometer udfra Googlemaps med udgangspunkt i Faxe Ladeplads.

Misfornøjet med jeres samliv?

Katteejere bebrejder ofte dem selv for kattens adfærdsproblemer. De føler, at deres kat reagerer uhensigtsmæssigt som følge af manglende kærlighed eller, at de ikke tilbyder katten det rigtige hjemmemiljø. Et adfærdsproblem opstår oftest når besværligheden med at hamle op med problemerne overstiger glæden ved at eje katten.

Ofte er det vi opfatter som adfærdsproblemer en for katten naturlig adfærd ud fra dens naturlige instinkter og behov som vi som mennesker ikke forstår. Måske kan jeg som katte-adfærdskonsulent hjælpe dig med at få et bedre forhold til din kat ved at finde frem til, hvad der kan ligge bag kattens adfærd.

Det er vigtigt for en kat dagligt at blive stimuleret fysisk, mentalt og socialt. Som udgangspunkt har udekatte sjældent de store adfærdsudfordringer. De lever et stimulerende liv ved fysisk at hoppe rundt, klatre i træer og jage mus og fugle.Desuden afpatruljerer de deres omgivelser for at finde frem til om der  har været fremmede katte på deres jagtområder.

Hvis du har en indekat kan du dagligt aktivere og mætte dens behov for fysisk aktivitet, social kontakt og mental stimulering. Dermed minimeres kedsomhed, uønsket adfærd og frustration. Det er her jeg kan hjælpe dig med at finde frem til, hvordan du bedst kan aktivere din kat og dermed føre jer tættere sammen.

Eksempler på adfærdsudfordringer:

-   Urenlighed udenfor kattebakken

-   Kæle- og bidmarkering

-   Angreb på ankler og ben

-   Kradsen i tapet, møbler, gardiner

En kat har forskellige områder (zoner), som den føler ejerskab over. Vi skal som mennesker respektere disse zoner, det kan være ligge- og hvilezone, spise- og drikkezone. Respekterer vi ikke disse zoner bliver katten stresset og reagerer med mere eller mindre hensigtsmæssig adfærd. Når katten forsvarer sine ejerskabszoner tolker vi ofte dette som aggression eller magtkamp, hvad det slet ikke handler om. Vores mistolkninger kan i yderste konsekvens resultere i, at vi får vores kat aflivet. Ved en problematisk adfærd er det derfor alfa og omega at finde frem til årsagen hertil. Er det udfra kattens side normal- eller en unormal adfærd? Dette er et vigtigt spørgsmål da årsagen til adfærden danner grundlaget for, hvordan denne skal behandles.